Evidensbasering i dansk børnelogopædisk praksis

kr. 0,00

Skrevet af audiologopæder Camilla Holmskov Nellemann og Helene Cooper Larsen i april 2018.

I virket som logopæd bør professionelle valg og beslutninger være forankret i en viden om, hvorfor netop dette valg er bedst i den givne situation. Logopæden bør være bevidst om, hvad valget kan have af betydning og/-eller konsekvens. Det er blandt andet i den kontekst, at målet om en evidensbaseret logopædisk praksis er aktuel.

Evidensbasering vanskeliggøres i logopædien af den begrænsede mængde forskning, der eksisterer indenfor dansk børnelogopædi. Traditionelt er ”valget, der skal give mening” forankret i en ”det-plejer-vi-at-gøre”-kultur. Ikke fordi logopæder ikke er interesserede at yde det bedst mulige, men fordi der i Danmark kun eksisterer få overordnede teoretisk funderede retningslinjer for, hvilke valg, der ”giver mest mening” i logopædisk intervention til børn. Udover en begrænset forskningsmængde, er også organisatoriske og ressourcemæssige forhold ofte udfordrende i forhold til implementering af evidensbaseret praksis. Prioritering af ressourcer til at arbejde evidensbaseret kan både nu og på sigt have stor betydning for det logopædiske fagområde – både for professionelle og for de børn og forældre, som logopæder er i berøring med.

Kategorier: Artikel, Forskning og undersøgelser