Specialrådgivningen for VISO

50,00 DKK

Kender du Specialrådgivningen for VISO, IKH? Og har du nogensinde undret dig over, hvad du som logopæd kan bruge dem til?

Som børnelogopæd ansat i en kommune er man nødt til at kunne favne bredt og beskæftige sig med de fleste områder inden for audiologopædien. Af og til støder man på førskolebørn med komplekse udfordringer, som kræver en særlig viden, man ikke nødvendigvis har i den enkelte kommune. Her har man mulighed for at søge hjælp hos Specialrådgivningen for VISO, IKH.

Denne artikel vil forsøge at kaste lys over hvad Specialrådgivningen for VISO, IKH, er.

Anne-Marie Tange-Pagaard har fået hjælp af audiologopæderne Tine Pilegaard Juul og Anne Haunstrup Kristensen til at skrive denne artiklen, som begge er ansat i det landsdækkende tilbud Specialrådgivningen for VISO, IKH. De arbejder sammen med tre logopædkollegaer, psykologer, specialpædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og musikterapeuter om udredning og specialrådgivning ift. førskolebørn med svære kommunikative, udviklingsmæssige, motoriske og sociale vanskeligheder.